Velkommen til Infektionsmedicinsk Afdeling
Hvad laver Infektionsmedicinsk Afdeling?

Infektionsmedicinsk Afdeling fungerer som specialafdeling for Region Nordjylland samt i enkelte tilfælde for andre regioner, når det gælder behandling og undersøgelse af infektionssygdomme på højt niveau.

Det omhandler blandt andet:

  • livstruende bakterieinfektioner (f.eks. meningitis )
    immundefektsygdomme
    HIV/AIDS
    tropesygdomme
    alvorlige eller sjældne infektioner
    resistente bakterieinfektioner
    smitsomme kønssygdomme
    feber af ukendt årsag
  • Afdelingen modtager også patienter med særligt smitsomme sygdomme, der kræver isolation.

Afdelingens læger har derudover konsulentopgaver for sygehusets øvrige kliniske afdelinger vedrørende særlige infektionsspørgsmål. Afdelingen rådgiver om smitsomme sygdomme ved udenlandsrejser, herunder vaccinationsbehov.

Afdelingen fungerer desuden som lokalt sygehus for patienter med andre medicinske sygdomme. Afdelingens speciallæger har speciale i såvel infektionsmedicin som medicinske sygdomme i almindelighed.

Infektionsmedicinsk Afdeling har et sengeafsnit 7 Øst med 21 senge og 2 sluse stuer til isolation samt et ambulatorium/daghospital.

Der indlægges årligt ca 1400 patienter i sengeafsnit 7 Øst og der er 1800 besøg i Infektionsmedicinsk Ambulatorium.

Alle patienter med sygdomme indenfor afdelingens arbejdsområde modtages efter henvisning fra egen læge eller anden sygehusafdeling. Ved akut behov kan patienter som allerede tilknyttet afdelingen henvende sig telefonisk til sygeplejersken.

Afdelingsledelsen:

Ledende overlæge, professor Henrik Nielsen

Oversygeplejerske Jytta Svejstrup Mølgaard Højsleth