Alkohol mv.
Personale på sygehuset må ikke indtage eller være påvirket af alkohol mv.
Frokost
Man kan købe frokost i personalekantinen i Medicinerhuset, i cafeen i Medicinerhusets forhal, i kiosken i højhusets forhal eller i automaten i højhusets forhal.
Madpakker må medbringes i personalekantinerne.
Frokost kan indtages i studieafsnittets konferencerum, hvor der er mikrobølgeovn, el-kedel, kaffemaskine og køleskab.
Frokost og andre pauser aftales i to hold, da de studerende/eleverne samtidig skal varetage patientrelaterede opgaver.
Kaffe-/brødordning
De studerende i studieafsnittet er velkomne til at lave en fælles kaffe-/brødordning.
Mobiltelefoner
Personale på sygehuset må ikke gå rundt med tændt mobiltelefon med mindre jobfunktionen kræver det.
Mødetider
De studerende/eleverne møder halvdelen af dagene kl. 7.00-14.30 og halvdelen af dagene kl. 12.30-20.00. Inden praktikstart får de oplyst mødetiderne på de enkelte praktikdage.
Af hensyn til det tværfaglige samarbejde og vejledning fra de kliniske undervisere/vejledere er det kun i begrænset omfang muligt for de studerende at bytte mødetider indbyrdes.
Du skal kontakte din koordinator, hvis du har brug for ændring af din mødetid.
Parkering
Det kan i perioder i løbet af dagen være svært at finde ledige parkeringspladser tæt på sygehusets indgange ved Aalborg Sygehus Syd og Nord. Ved at klikke på 'Find vej'-ikonet til højre, kan du bl.a. finde en oversigt over parkeringsmuligheder ved alle sygehus-matrikler. Alternativt, kan du også parkere på vejene omkring sygehuset.
Registrering af studerende
Af hensyn til bl.a. forsikringsforhold registreres alle studerendes
praktikker hos Region Nordjyllands løn- og personalekontor.
Fraværsdage indberettes til de respektive uddannelsesinstitutioner.
Rygning
Pr. 1. april 2009 er der totalt rygeforbud for personalet på hele sygehuset.
Sygemelding
Er Du syg, skal Du hver dag telefonisk sygemelde dig, senest når du skulle være mødt i studieafsnittet.
Sygemelding inden kl. 7.00 skal ske til Afsnit O1's vagtstue tlf. 99 32 25 99. Herefter skal sygemelding foregå til studieafsnittets vagtstue tlf. 99 32 22 95.
Regler vedrørende praktikfravær følger de respektive uddannelsers studieordninger.
Tavshedspligt
Personale på sygehuset har tavshedspligt i forhold til alle oplysninger, der kan relateres til den enkelte patient.
Tavshedspligten skal også overholdes i elevatorer og andre fællesarealer på sygehuset.
Uniform mv.
De studerende henter selv uniformer i linneddepotet, som er beliggende i kælderen. Der er åbent mandag-fredag kl. 6.40-15.30. Uniformen skiftes hver dag. Husk skiftesko til indendørs brug, samt hængelås til omklædningsskab.