Center for Voldtægtsofre i Region Nordjylland

Center for Voldtægtsofre er beliggende på Skadestuen, Aalborg Sygehus Syd, Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg.
Tlf. 9932 2708

På Center for Voldtægtsofre kan du få akut hjælp, hvis du har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Du skal så vidt muligt henvende dig inden for 72 timer. Du kan få hjælp, uanset om du har anmeldt voldtægten til politiet eller ej.

Centret har åbent døgnet rundt, og du kan komme uden forudgående aftale. Behandling og undersøgelse er frivillig og gratis. Hjælpen foregår under diskretion. Der oprettes ikke sygehusjournal.

 

 

Hvad skal jeg gøre?

Ved henvendelse på Skadestuen bliver du modtaget af specialuddannet sygeplejerske, der følger dig under hele forløbet.

Hvis du har anmeldt eller ønsker at anmelde voldtægten/voldtægtsforsøget til politiet, skal der foretages en retsmedicinsk undersøgelse af en læge for at finde spor fra gerningsmanden. Disse spor skal bruges i en eventuel retssag. Bevismaterialet undersøges på Retsmedicinsk Institut og udleveres herefter til politiet.

Det er derfor vigtigt, at du:

ikke spiser, drikker eller børster tænder

ikke tager bad eller vasker dig

ikke renser negle eller friserer dig

ikke går på toilettet, skifter tampon/bind

ikke skifter tøj

Er du i tvivl, om du vil anmelde voldtægten/voldtægtsforsøget, vil du kunne få foretaget en retsmedicinsk undersøgelse. Materialet vil blive gemt i 3 måneder, så du senere kan tage stilling til en anmeldelse.

Før undersøgelsen forklarer vi dig, hvad der skal foregå. Herefter følger undersøgelsen og indsamling af beviser fra krop, tøj etc. Det vurderes, om der skal tages blodprøve for HIV og leverbetændelse og om du skal tilbydes fortrydelsespille.

Efter undersøgelsen vil vi sammen med dig vurdere, om du har behov for yderligere behandling. Er det tilfældet, tilbydes du indlæggelse på Gynækologisk Afdeling. Er du utryg ved at komme hjem, kan vi tilbyde en overnatning på Patienthotellet. Vi kan være dig behjælpelig med at tilkalde pårørende.

Inden du forlader Skadestuen, bliver du tilbudt opfølgende samtaler i Gynækologisk Ambulatorium.

Hvor henvender jeg mig?

Du kan døgnet rundt henvende dig i

Skadestuen
Aalborg Sygehus Syd
Hobrovej 18-22
9000 Aalborg
Du er også velkommen til at ringe på telefon: 99 32 27 08

findvej 

Efterfølgende omsorg og hjælp

I Gynækologisk Ambulatorium er der specialuddannet personale, som er parat til at give dig omsorg og støtte. Når vi har modtaget besked om, at du ønsker hjælp, vil en sygeplejerske ringe til dig for at aftale tid til en samtale så hurtigt som muligt. Samtalen finder som regel sted på mandage eller onsdage kl. 14.00. I samtalen deltager en socialrådgiver og en sygeplejerske.

Under samtalen yder vi akut støtte og omsorg. Vi giver dig mulighed for at fortælle om overgrebet og de reaktioner, du har haft efterfølgende. Sammen med dig finder vi ud af, hvilken hjælp du har behov for fx i forhold til din skole/arbejde, familie og pårørende. Du tilbydes endnu en samtale ca. 14 dage efter.

Efter samtalen er der mulighed for at blive undersøgt af en kvindelig gynækologisk læge. Du kan blive undersøgt for smitte af klamydia og kønssygdommen gonoré. Vi tilbyder også undersøgelse for HIV og smitsom leverbetændelse. Det sker ved en blodprøve, som gentages efter 3 og 6 måneder. Ønsker du at blive undersøgt for graviditet, er det muligt via en blodprøve. Har du smerter eller rifter, kan lægen også undersøge dette.

Det, du fortæller under samtalen, bliver ikke noteret i en journal. Vi har tavshedspligt, og det betyder, at vi ikke videregiver oplysninger uden din accept. Er du under 18 år, har vi som udgangspunkt pligt til at informere dine forældre/de sociale myndigheder.

Vi kan henvise dig til psykolog, hvor du kan få hjælp til at bearbejde de reaktioner, du kan have efter at have været udsat for overgrebet. Formålet er, at du kan komme til at fungere igen i din hverdag og i dit sociale liv. De første 5 samtaler er gratis.

Har du brug for flere samtaler, kan du, via egen læge, søge om tilskud til yderligere 12 samtaler. Tilskuddet fra Sundhedsloven kan udgøre 60 % af honoraret, og du skal selv betale ca. 364 kr. for 1. time og derefter 298 kr pr. time (i 2009). Hvis det er vanskeligt for dig at betale psykologens honorar, kan du henvende dig til din sagsbehandler i din bopælskommune og høre, om de har mulighed for at hjælpe dig. Vi kan også være dig behjælpelig med at søge kommunen om hjælp.

Den opfølgende hjælp foregår i
Gynækologisk Ambulatorium
Aalborg Sygehus Nord,
Vesterbro 14, 1. sal,
9000 Aalborg,
Kontakt: 99 32 12 93         

findvej

Pjece

Pjecen er skrevet til dig, der har været udsat for voldtægt/voldtægtsforsøg Du kan læse om de naturlige reaktioner, du kan få efter en voldtægt/voldtægtsforsøg. Der er også et afsnit til pårørende om, hvordan de bedst kan støtte dig. Læs mere ved at klikke  på 'Pjece til voldtægtsofre' under Links og filer til højre.

Nyttige adresser og telefonnumre

Skadestuen/Modtagelsen
Aalborg Sygehus, afsnit Syd
tlf.: 99 32 27 08 (døgnåben)

Omsorgstilbud for voldtægtsramte kvinder 
Aalborg Sygehus, afsnit Nord
tlf.: 99 32 12 93 (kl. 08.00 - 15.30)

Aalborg

Politistationen i Aalborg 
Jyllandsgade 27                                                                               
9100 Aalborg 
tlf.: 96 30 14 48 eller 114

Offerrådgivningen i Aalborg
Vor Frue Stræde 6
9000 Aalborg
tlf.: 98 12 32 92

Krisecenter for kvinder 
Østergade 26                                                                                     
9400 Nørresundby 
tlf.: 98 19 06 66

Den Sociale Skadestue
Vor Frue Stræde 6
9000 Aalborg
tlf.: 98 12 32 92 (åben kl. 20.00 - 09.00)

Frederikshavn

Politistationen i Frederikshavn
Skippergade 19-21
9900 Frederikshavn
tlf.: 96 30 14 48  eller 114

Offerrådgivningen i Frederikshavn
tlf.: 72 19 36 63 (telefonsvarer aflyttes hver aften)

Frederikshavn Krisecenter
Kong Christians Allé 9
9900 Frederikshavn
tlf.: 98 45 88 75
e-mail:krisecenter@frederikshavn.dk

Hirtshals

Hirtshals Krisecenter
Vestergade 20
9850 Hirtshals
tlf.: 98 94 22 00

Hjørring

Politistationen i Hjørring
Horsevang 9
9800 Hjørring
tlf.: 96 30 14 48  eller 114

Offerrådgivningen i Hjørring
tlf.: 72 19 36 50 (mandag - torsdag kl. 17.00 -20.00)

Hjørring Krisecenter
B. Seidelinsgade 22
9800 Hjørring
tlf.: 98 90 22 36

Mariagerfjord

Lokalpolitiet Himmerland
Adelgade 75
9500 Hobro
tlf.: 96 30 14 48 eller 114

Offerrådgivningen i Hobro
tlf.: Hobro politi 98 52 19 00 tryk 5210

Hobro Krisecenter
Banegårdsvej 33
9500 Hobro
tlf.: 97 11 55 50

Vesthimmerland

Nærpolitiet i Løgstør
Torvegade 15
9670 Løgstør
tlf.: 72 58 99 49

Andre tilbud om hjælp

Sct. Nicolai Tjenesten
tlf.: 70 120 110 

Hotline for voldsramte kvinder
tlf.: 70 20 30 82 (svarer hele døgnet)

Ungerådgivning
Etnisk ung i krise
tlf.: 70 27 76 66 døgnet rundt.
Rådgivningen er anonym og landsdækkende

www.loftsloret.dk
"Løft sløret" er en hjemmeside til dig, som har rødder i en anden kultur. Her kan du bl.a. læse om seksuelle overgreb mod kvinder og om retten til at bestemme over eget liv og egen krop.

Egen læge 
Ønsker du ikke at gøre brug af vores tilbud, kan du altid henvende dig til din praktiserende læge. Han/hun vil kunne henvise dig til psykolog.

Kommunen
Kommunen har pligt til at tilbyde dig hjælp, hvis du henvender dig. Alle har en sagsbehandler, som sammen med dig finder ud af, om kommunen har nogle relevante tilbud.

Andre centre i Danmark

På hjemmesiden www.voldtaegt.dk bliver du henvist til alle centre for voldtægtsofre, som er i Danmark.

Nedenfor er anført adresser og telefonnumre på de centre, som ligger udenfor Region Nordjylland.

Århus

Center for Voldtægtsofre
Skadestuen
Aarhus Universitetshospital, 
Nørrebrogade 44
8000 Århus C
tlf.: 78 46 35 43 (åbent hele døgnet)

Herning

Herning Sygehus
Skadestuen
Gammel Landevej 61
7400 Herning
tlf.: 78 43 22 50 (hele døgnet)

Kolding

Center for Voldtægtsofre
Skovvangen 2-8
6000 Kolding
tlf.: 76 36 34 90, afvent klartone, tast 78 00 (hele døgnet)

Odense

Center for voldtægtsofre
Odense Universitetshospital
Gynækologisk operationsgang afdeling D
Sønder Boulevard 29, 1. sal.
5000 Odense C
tlf.: 65 41 23 48

København

Center for seksuelle overgreb
Rigshospitalet
Blegdamsvej 9 eller med indgang fra Juliane Maries Vej
opgang 5, 3. sal, afsnit 5032
2100 København Ø
tlf.: 35 45 50 32 (hele døgnet)

Hillerød

Klinik for voldtægtsofre
Nordsjællands Hospital
Gynækologisk ambulatorium G 0211, Indgang 2 C
Helsevej 2
3400 Hillerød
tlf.: 48 29 63 65 (hele døgnet)

Rønne

Bornholms Hospital
Skadestuen
Ullasvej 8
3700 Rønne
tlf.: 56 90 93 50

 


Yderligere information